// 26. august 2011 - Simons Bakke 25
Dagen idag stod på 4 timers redning fra morgenstunden af, hvor vi skulle lære omkring de forskellige metoder til at bryde igennem en mur.
Den første metode bestod i, at vi skulle bryde igennem en murstensmur vha. en mejsel og en hammer, jeg nåede dog kun lige at se det, da jeg skulle ud at køre lastbilen endnu engang. Da jeg kom tilbage skulle jeg så prøve en anden metode, med nogle større værktøjer, som jeg overhovedet ikke ved hvad hedder... mig og værktøj, eeeejh ! Men disse værktøjer var altså sat til en trykluftskompressor, og de hakkede sig altså bare lige igennem 20 cm beton, som en amerikaner ville spise en hamburger, det var satme noget der var effektivt!
I timerne over middag, skulle vi så have en rednings-prøve samt en brand-prøve, og brand-prøven skal man bestå, for at man kan komme i vagt fra næste uge af! Nogle af os snakkede om at faile den med vilje, for at vi så kunne komme hjem i weekenderne istedet for at skulle have vagt - men omvendt vil vi også gerne have de fine mærker på skuldrene, når den tid den kommer, så vi prøvede nu ellers det bedste og kan - og så må vi se om det rækker!
Den sidste time idag, stod på en omgang idræt, som man selvfølgelig altid ser frem til - dog var der lige en cooper-test lagt ind i programmet idag! Det viste sig så, at det gik fint og den suveræne bedste distance kom da også i hus, med 125 m til nærmeste forfølger, så det var godkendt!
nååh ja, distancen blev 3187 meter på de 12 minutter - så den skal gerne forbedres med en 400 meter til næste gang vi skal løbe den - hehe :)
Ellers har den stået på fodboldtræning her til aften, og så ren afslapning i aften!
Dejlig at vi først er mødt til idag, så det er en forholdsvis kort uge på kun 4 dage i den her uge!
Markedet er lige rundt om hjørnet, og jeg er bange for at jeg skal ud at løbe noget kun efter det er overstået :-)
God aften fra Thisted
109, Østergaard
Hej Nicolaj.
SvarSletVi sidder her i byernes by Hjallerup og nyder at have Anne på besøg. Vi håber du hygger dig... trods alt ;-) Mange knus fra Anita og Claus