// 26. august 2011 - Simons Bakke 25
Så fik vi også overstået øvelse-intro, som var den første af de mange øvelser vi skal på i vores forløb her - og er dælme glad for at det er overstået, for det var sku ikke ren sjov hele vejen igennem!
Vi startede med at blive kaldt ud på fodboldbanen, hvor vi skulle have pakket alle vores ting i vores transporttaske, og så blev vi delt op i 5 hold, og jeg var rimelig heldig med mit hold vil jeg sige - hvertfald på det fysiske! Det teoretiske snakker vi ikke om...
Så blev alle tingene ellers gennemsøgt, og der måtte ikke være så meget som en flad 50 øre i nogle af tingene, for så ville man bonge for det i sidste ende.
Så fik hvert hold en kuffert, som vi skulle slæbe rundt på under hele forløbet, vel og mærket uden at den måtte røre jorden på noget tidspunkt, og vi skulle samtidig have vores fyldte transporttasker med, som er røv-uhandige, undskyld jeg siger det - men de var dælme noget skrammel at gå rundt med!
I de kufferter vi skulle have med, blev der lagt tre mursten, og derudover blev der smidt yderligere én mursten i for HVER ting man have glemt eller havde for meget, så vi var meget nervøse da vi stod derude, da vi kun havde haft 7 min. til at pakke vores tasker inden da. Det endte dog med at vi heldigvis kun fik 2 yderligere mursten i mens, der var andre der måtte op på en 4-5 stykker, som de skulle slæbe rundt med. Så blev vi bedt om at tage fuld indsatsdragt på og og vende vores røgdykkerhætte omvendt, så vi ikke kunne se noget ud af øjnene, og udover den vores gasmaske, som ikke just er behalig at trække vejret igennem, når man ligeså godt kunne have den af. - Dernæst blev vi smidt ind i biler, hold for hold og kørt til et ukendt sted med 35 graders varme inde i bilen og irriterende kørsel, så vi fik varmen fra starten af, og sveden dryppede af os!
Da vi endelig kom ud og fik smidt hætten og gasmasken, stod vi på stranden og fik at vide at vi bare skulle gå én vej og det var DEN VEJ! og så forsvandt alle ellers undtagen os, og vores tasker og vores kufferter!
Men vi gik og vi gik, og folk blev mere og mere demoraliserede, eftersom vi bare gik ud i ingenting, og bare havde klitter på den ene side og vand på den anden - og vi blev ved og vi blev ved, og det tog 100 år, og folk sakkede længere og længere bagefter, så vi måtte hele tiden tilbage for at hjælpe og få skudt lidt positivt ind i dem, men selvom man tog deres to tasker på ryggen, så gik de stadig ligeså langsomt og var fuldstændig kvæstet - sagde de ihvertfald. Nogle pylrede lige lovlig meget synes jeg nok, men sådan er det vel!
Da vi endeligt mødte en befalingsmand, fik bare besked på at gå eeeeendnu længere, dog var dette op på en asfaltered vej og så op i en fandens masse klitter på den anden side af vejen.
Her kom vi ud på 5 poster hvor vi hvert steder havde et kvarter til at løse vores opgaver, og lad os bare sige at vores gruppe var bedst i det praktiske hvorimod det haltede en smule med det teoretiske, men det var nu meget sjovt!
Da disse poster var overståede blev vi igen smidt ind i bilerne med hætten over hovedet, og vi havde overhovedet ingen tidsfornemmelse, så ingen anede hvad klokken var på daværende tidspunkt - men mørkt det var der sku ihvertfald!
Så blev vi ellers transporteret et nyt sted hen, og nogle var sikre på at de skulle hjem nu, mens andre godt vidste at dette helvede endnu ikke var helt slut, og korrekt! Det var ikke slut!
Det var først nu helvedet begyndte; da vi stod af bilerne og fik taget hætten og masken af endnu engang, blev vi mødt af en ulidelig stank, som var 100 gange værre end at stikke hovedet helt ned i skraldespanden! Der lugtede værre end tusind dåser makrel, som havde lagt i stegende hede i flere måneder tilsat et lille skvæs rådden blomkål! Her måtte jeg godt nok indrømme at jeg blev grøn i hovedet og jeg overvejede at beholde gasmasken på!
Vi blev så bedt om at få fat i en båre, hvorefter vi skulle fastsure vores tasker samt vores kuffert til, og så skulle vi ellers bare skynde os op af et bjerg, bogstavelig talt, det var stejlt og glat, og båren i hænderne og kassen måtte ikke røre jorden, så det var bare hårdt! Her måtte flere folk desværre også bukke under, så vi andre der var kommet på toppen, måtte ned og hjælpe til igen.
Desværre havde vi en delingskammerat, som mistede bevidstheden og samtidig fik et ordentlig smæld i ryggen idet han falder om midt på opstigningen, og her er der godt og vel 150 meter ned til hvor lastbilerne stod, men folk var selvfølgelig lynhurtigt over ham. (Det er en fornøjelse at se hvordan folk, lynhurtigt reagerer herinde, hvorimod udenfor hegnet, så går der lang tid før der er nogle der tager ansvar (kan der være))
Han fik en masse vand da vi fik vækket ham igen, men han havde desværre fået noget i ryggen, så vi turde ikke at bevæge ham, så vi fik ham smidt op på en båre, med de løfteteknikker vi har lært, og så blev han sendt med en ambulance kort efter. Han har det heldigvis godt nu, og han blev dopet med en masse smertestillende sagde han, da han kom tilbage på kasernen.
Apropos vand, så havde vi én feltflaske med hver, hvor der kan være 1 liter vand i, og det var alt vi havde til hele turen, og allerede efter gåturen på stranden var mange flasker tømt, inkl. min egen. Der blev så senere givet 2 liter, 2 LITER?!!! til hele vores deling, som bestod af 23 mand på det tidspunkt, da flere var faldet fra undervejs, og det er altså ikke meget! Aldrig har jeg set personer være så ivrig efter vand, som var det deres dyrebareste eje.
Men vi måtte jo fortsætte med alle bårerne lidt endnu, indtil vi kom til en holdeplads med bål, hvor vi fik en lille retablering, samt debriefing af hvad der var sket og hvordan og hvorledes. Herefter fik vi endelig vores mad, og her lå også en appelsinjuice i, sammen med to stykker sandwich, og det var så det eneste vi havde fået at spise siden klokken 12.05 - så den havde bestemt ventet på sig meget længe!
Vores befalingsmænd skånede os herefter, og vi blev kørt hjem på kassernen hvor vi lige skulle gøre bilerne rene og lægge alt det tøj vi nu havde haft med i taskerne sammen igen, og ind i skabet, for derefter at kunne komme i seng! Vi gik i seng klokken 03.30!
Op igen hertil morgen klokken 06.30 - værs'go! Og neeej hvor har vi været trætte, dagen har som altid budt på den daglige morgenrengøring samt stuekontrol.
Ellers har vi haft skemafri idag, hvorimod vi har brugt dagen på at gøre alle de poster klar til imorgen, som vi skal stå ved, og det skal skam nok blive sjovt til åbent hus, hvor jeg skal stå og lege med termiske kameraer inde i ruinen for at finde varmepunkter, som vi skal lave til dem, som nu engang vil prøve dem.
Weekend imorgen, vi ses!
109, Østergaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar