tirsdag den 4. oktober 2011

Mere Lastbil Og Tilbage På Fodboldbanen!

// 4. Oktober 2011 - Simons Bakke 25

Idag skulle vi fra morgenstunden af endnu engang ud og lege med lastbiler og det blev vi sådan set ved med indtil fyraften!
Vi blev delt op i tre grupper, og så fik vi 4 timer hvert sted, dvs. der var 3 poster ;-), min gruppe skulle så starte med at blive uddannet i kranen på pionervognen, samt en anden gammel spand, som holder i storvognsgaragen (pionervognen holder i udrykningsgaragen aka. UGA). Disse krane har en kraft på 8-tons meter, og så tænker i nok hvad det betyder...? - Jaae, jeg ved det sku heller ikke, men jeg ved ihvertfald, at det er det, man maksimalt må løfte, uden at skulle have et specielt certifikat.
Men vi fik hunget et lod i en snor på krogen og så blev vi bedt om at styre den hen i et hul der passede til det, som så blev rykket flere forskellige steder hen - egentlig meget skægt, og nu er vi bare 100-meter mestre i det!
Over middag stod den så på hejsning af containere med containertrækkere, og så skulle vi ellers bare køre rundt og læsse containere af og på, som vi nu ellers havde lyst til, så det var nu meget sjovt!
Imorgen skal vi så på den sidste post, hvor vi skal lære om hvordan man sætter slangerne til de forskellige sprøjtebiler (Basis, Atego og 3200), der er en masse indviklede ting man skal kanne ku!

Til fyraften tog jeg så til en tidlig fodboldtræning på lerpytte stadion, og den varede kun en times tid idag eftersom de skulle spille kamp imorgen - og det passede mig egentlig fint, da jeg ikke rigtig lige har lysten i øjeblikket...
Men det var nu rart nok at komme lidt igang igen på træningsbanen.

Da jeg kom hjem skulle vi så lige spille lidt indendørs fodbold mod de nye 65'ere, som var fulde af selvtillid, liiiige indtil vi fik sat dem på plads med en robust 5-0 sejr til at starte med - de kom dog lidt bedre med i kamp 2, men sejren var nu alligevel aldrig i reel fare, men det var nu meget sjovt!

Mit lift frem og tilbage i form af Peter er nu desværre stoppet heroppe pga. nogle fysiske problemer med ryggen, hvilket vil sige at jeg skal have fundet ud af en anden måde at komme frem og tilbage på. Heldigvis er der kommet to andre fra Brønderslev i den nye deling, og så må vi se om der ikke er én af dem der giver et lift.

Nu vil jeg tidligt i seng, så jeg kan komme hjem og sove imorgen! Godnat!

109, Østergaard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar